AKTbladet har også en hjemmeside, den finder du her: www.aktbladet.dk

mandag den 16. september 2013

”Når unge uddannes til arbejdsløshed” GRATIS

SFI inviterer til foredragsarrangement.
 
Ungdomsarbejdsløshed er et begreb, der fylder stadig mere. Situationen i de Sydeuropæiske lande har trukket mange avisoverskrifter, men også i Danmark ser vi den højeste ungdomsarbejdsløshed i mange år. Hvad betyder dette for de unges forventninger til fremtiden? Den problematik sættes der fokus på, når den engelske ungdomsforsker, Steven Roberts, gæster SFI.

Stadig flere unge uddanner sig til arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er den højeste i mange år. Unge fra flere europæiske lande må se i øjnene, at deres eksamenspapir ikke er garanti for arbejde. Men hvad betyder den økonomiske krise og en høj arbejdsløshed for de unges forventninger til fremtiden?

Det er nogle af de problemstillinger, deltagerne i SFI’s foredragsarrangement kan blive klogere på, når Steven Roberts den 23. september holder oplæg. Steven Roberts er engelsk ungdomsforsker ved University of Kent, Storbritannien, og han beskæftiger sig med unges vej ind i voksenlivet - særligt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked.

Hans oplæg er baseret på engelsk viden, hvor det økonomiske skel er større end i Danmark. De unge der i disse år bevæger sig ud på det danske arbejdsmarked, har dog også svært ved at finde fodfæste.

Med afsæt i bogen Class Inequality in Austerity Britain, som han I 2012 udgav sammen med Mike Savage og Will Atkinson, vil han komme ind på de udfordringer de unge og samfundet står over for i dag. Ofte handler debatten om de udsatte eller de særligt talentfulde unge. Den største gruppe; de ganske ”almindelige” unge, bliver ofte overset. Vær med når Steven Roberts sætter fokus på hvordan livet for unge anno 2013 ser ud. Hvad interesserer dem, og hvilke problemer kæmper de med?

Program
Oplæg v/ Steven Roberts
Spørgsmål og diskussion

Tid og sted:
Mandag den 23. september kl. 14.00 – 15.30
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11 1052 København K


Arrangementet er gratis at deltage i

Tilmelding:
Læs mere og tilmeld dig foredraget her >>

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.