AKTbladet har også en hjemmeside, den finder du her: www.aktbladet.dk

onsdag den 22. august 2012

Så er AKTblad nummer 123 udkommet.


Som sædvanlig indledes bladet med ’redaktørens spalte’ derefter kommer noter fra en konference ’om piger med ADHD’. Rubrikken ’Kurser mm fortæller om 3 konferencer og et kursus. Brevkassen har modtaget et brev som der svares på. ’Ledelse af inklusionsskoler’ er en afhandling på 400 sider. Her i bladet bringes et resume på 3 sider. Sociale lege med en leg for de lidt større elever. Om bøger med videre omtaler to bøger og et teaterstykke. Sådn’ gør vi det hos os bringer noget fra en skole. Klip er de løsrevne citaters side – tekster man godt kan tænke over. Det stod i avisen med klip fra landets aviser. Kalenderen med en oversigt over det som sker. Og til sidst månedens refleksion – tid til fordybelse.
God læselyst.

tirsdag den 14. august 2012

MØD FORFATTER ARNHILD LAUVENG


Arnhild Lauveng i samtale med Benny Lihme

Mød forfatteren og psykologen Arnhild Lauveng i samtale med Benny Lihme om hendes nyeste bog

Egentlig altid mest levende – om unge og psykisk sygdom.

Arnhild Lauveng vil give en kort præsentation af sin nye bog, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til hende efter samtalen.


Tid: 21. august kl. 15:00-17:00
Sted: Auditoriet på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde, Kronprinsesse Sofiesvej 35, 2000 Frederiksberg C.

Tilmelding på info@akademisk.dk eller tlf. 3343 4093


Om forfatteren:
Arnhild Lauveng skriver med udgangspunkt i sine egne erfaringer både som specialist i klinisk samfunnspsykologi og fra de 10 år, hvor hun var indlagt med diagnosen skizofreni. Hun har siden debuten med selvbiografien I morgen var jeg altid en løve haft stor succes som faglitterær forfatter og foredragsholder. Hun er i dag ph.d-studerende i psykologi.