AKTbladet har også en hjemmeside, den finder du her: www.aktbladet.dk

mandag den 14. maj 2012

Yoga og meditation – kan det afhjælpe ADHD og krigstraumer?


SFI inviterer til Gåhjemmøde.

 
Kan meditation forandre hjernen, så hjemvendte soldater kan leve med deres traumer? Kan åndedrætsøvelser hjælpe børn med ADHD med at overvinde angst?

I den nye dokumentarfilm ”Free the mind” følger man den førende hjerneforsker professor Richard Davidson i hans forsøg på at forbedre livskvaliteten for krigsveteraner med posttraumatisk stresssyndrom og børn med indlæringsproblemer gennem yoga og meditation. På en workshop erfarer de, at øvelser kan hjælpe dem til at skabe positive forandringer.

Professor Richard Davidson har gennem studier af tibetanske munke påvist, at meditation kan udvikle hjernen. Han har i årevis arbejdet med at finde ud af, hvordan og hvorfor meditationen påvirker mennesket fysisk.

På SFI er hjemvendte soldater og børn med ADHD væsentlige forskningsområder. I anledning af, at Richard Davidson kommer til Danmark i forbindelse med visning af filmen, inviterer vi derfor til gåhjemmøde, hvor han vil vise uddrag fra dokumentaren og fortælle om sin forskning.

Det er den danske filminstruktør Phie Ambo, der står bag ”Free the mind”. Filmen har premiere den 6. juni om aftenen i biografer over hele landet.

Kom og hør om et spændende nyt forskningsfelt, og deltag i debatten om nye, effektive behandlingsformer som alternativer til traditionel behandling.

NB: Arrangementet foregår på engelsk.

Program
  • Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, siger velkommen
  • Richard Davidson, hjerneforsker, professor ved University of Wisconsin, USA, viser uddrag fra filmen og fortæller om sin forskning
  • Spørgsmål og diskussion
  • SFI byder på en forfriskning 
Tid og sted:
Onsdag den 6. juni kl. 15.00 – 17.30
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

Arrangementet er gratis at deltage i

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.