AKTbladet har også en hjemmeside, den finder du her: www.aktbladet.dk

mandag den 16. september 2013

”Når unge uddannes til arbejdsløshed” GRATIS

SFI inviterer til foredragsarrangement.
 
Ungdomsarbejdsløshed er et begreb, der fylder stadig mere. Situationen i de Sydeuropæiske lande har trukket mange avisoverskrifter, men også i Danmark ser vi den højeste ungdomsarbejdsløshed i mange år. Hvad betyder dette for de unges forventninger til fremtiden? Den problematik sættes der fokus på, når den engelske ungdomsforsker, Steven Roberts, gæster SFI.

Stadig flere unge uddanner sig til arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er den højeste i mange år. Unge fra flere europæiske lande må se i øjnene, at deres eksamenspapir ikke er garanti for arbejde. Men hvad betyder den økonomiske krise og en høj arbejdsløshed for de unges forventninger til fremtiden?

Det er nogle af de problemstillinger, deltagerne i SFI’s foredragsarrangement kan blive klogere på, når Steven Roberts den 23. september holder oplæg. Steven Roberts er engelsk ungdomsforsker ved University of Kent, Storbritannien, og han beskæftiger sig med unges vej ind i voksenlivet - særligt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked.

Hans oplæg er baseret på engelsk viden, hvor det økonomiske skel er større end i Danmark. De unge der i disse år bevæger sig ud på det danske arbejdsmarked, har dog også svært ved at finde fodfæste.

Med afsæt i bogen Class Inequality in Austerity Britain, som han I 2012 udgav sammen med Mike Savage og Will Atkinson, vil han komme ind på de udfordringer de unge og samfundet står over for i dag. Ofte handler debatten om de udsatte eller de særligt talentfulde unge. Den største gruppe; de ganske ”almindelige” unge, bliver ofte overset. Vær med når Steven Roberts sætter fokus på hvordan livet for unge anno 2013 ser ud. Hvad interesserer dem, og hvilke problemer kæmper de med?

Program
Oplæg v/ Steven Roberts
Spørgsmål og diskussion

Tid og sted:
Mandag den 23. september kl. 14.00 – 15.30
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11 1052 København K


Arrangementet er gratis at deltage i

Tilmelding:
Læs mere og tilmeld dig foredraget her >>

onsdag den 4. september 2013

Dansk Psykologisk Forlag inviterer til Gå-Hjem-Møde om Inklusion i skolen

Ønsker du inspiration til bedre praksis i det daglige pædagogiske virke, når inklusionsopgaven skal løftes?
Kom til et spændende Gå-Hjem-Møde, hvor du kan finde inspiration til, hvordan struktureret videndeling, rammesat nytænkning og vedvarende refleksion i og over praksis kan blive mulig i det daglige pædagogiske virke. Bogen Inklusion i skolen anviser en række nye og alligevel gennemprøvede og meget praksisnære principper for professionsudvikling.
På Gå-Hjem-Mødet kan du bl.a. opleve:
-Velkomst ved Dansk Psykologisk Forlag
-Pæsentation af bogen Inklusion i skolen ved cand.psych. Vibe Strøier, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi
-Oplæg af forfatterne Birgitte Kornerup Jørgensen, Kitt Boel, Peter Westenholz og Stine Clasen
-Afsluttende debat
Tid og sted:
Onsdag den 11. september 2013 kl. 14.30-16.30.
Gå-Hjem-Mødet finder sted på DPU - lokale 170, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Tilmelding:
Det er gratis at deltage i Gå-Hjem-Mødet, som er åbent for alle, men af praktiske hensyn beder vi dig sende en tilmelding til info@dpf.dk.

tirsdag den 20. august 2013

GRATIS: Gå-hjem-møde om børn og skolestart

Få inspiration til, hvordan skolestarten gøres bedre til EVA's gå-hjem-møder, hvor både forskning og konkrete redskaber bliver præsenteret.
En god skolestart er vigtig for resten af barnets skolegang. En af vejene til en god skolestart er, når lærere og pædagoger får talt sammen om hinandens praksis og kultur, forventninger og mål.
På dette gå-hjem-møde kan du høre om det nye dialogredskab ’Fælles om en god skolestart’, som EVA netop har lanceret. Se dialogredskabet her.

Desuden kan du høre om Børnerådets nye undersøgelse af børns forventninger til skolestarten og adjunkt Anja Hvidtfeldt Stanek fortælle om sin forskning inden for overgange fra børnehave til skole.

Vi afholder gå-hjem-møderne i Eigtveds Pakhus, København d. 19. september og i Torvehallerne, Vejle d. 23. september 2013. Begge dage fra 15-17. Det er gratis at deltage.

Program
14.30 Dørene åbnes
15.00 Velkommen
15.05 Børnefællesskabers betydning v. Anja Hvidtfeldt Stanek, Syddansk Universitet
15.30 Børns forventninger til skolestart v. Stine Lindberg Sørensen, Børnerådet
15.55 Pause
16.00 Præsentation af dialogredskab: Fælles om en god skolestart v. EVA
16.15 Erfaringer med dialogredskabet v. daginstitutionsleder Dennis Mathiassen,
fritidshjemspædagog Hideaki Kamio og børnehaveklasseleder Betina Lott
16.45 Farvel og tak for i dag


Tilmelding
Du kan tilmelde dig på www.eva.dk/gå-hjem-møde

søndag den 18. august 2013

Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne - 29. august 2013

Konferencen omhandler køn og uddannelse og har fokus på drenges problemer i uddannelse.
14. august 2013
Med udgangspunkt i drengenes situation gives teoretiske perspektiver på køn og uddannelse. Konferencen byder på oplæg og diskussion om emner som køn og krop, uddannelseskrav og kønsbårne identiteter samt køn på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Oplægsholdere er Christian Helms Jørgensen, Steen Baagøe Nielsen, Nanna Friche, Lars Ulriksen og Lene Larsen.
Konferencen afholdes i forbindelse med udgivelsen af antologien "Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne", der er redigeret af Christian Helms Jørgensen.
Tid: 29. august kl. 13 - 16
Sted: Roskilde Universitet, Store Auditorium
Arrangør: Roskilde Universitet
Pris: 350 kr. for deltagelse i konferencen inklusiv bog

tirsdag den 13. august 2013

Forskere: Folkeskolen forsømmer at bryde den sociale arv

Når de mindste klasser i disse dage har første skoledag, er deres faglige skæbne allerede beseglet. Skolegangen ændrer nemlig ikke nævneværdigt ved elevernes niveauforskelle. Og der, hvor skolen kunne gøre en forskel, gør den det ikke, mener flere skoleforskere.


søndag den 11. august 2013

Kommuners nye spareøvelse rammer handicappede børn

Flere kommuner vil flytte børn med handicap over til ny lov for at spare på budgettet.
Den tid er forbi, hvor forældre til et handicappet barn kan være sikre på en gratis plads i specialinstitution og gratis transport.Læs mere her

tirsdag den 23. juli 2013

En lille film

Hvorfor går det så godt i den finske skole? Måske giver denne lille film svaret. Tør du se den? Tør du være med til at forandre tingene i Danmark?
Se filmen her: www.vimeo.com/69234464