AKTbladet har også en hjemmeside, den finder du her: www.aktbladet.dk

tirsdag den 20. august 2013

GRATIS: Gå-hjem-møde om børn og skolestart

Få inspiration til, hvordan skolestarten gøres bedre til EVA's gå-hjem-møder, hvor både forskning og konkrete redskaber bliver præsenteret.
En god skolestart er vigtig for resten af barnets skolegang. En af vejene til en god skolestart er, når lærere og pædagoger får talt sammen om hinandens praksis og kultur, forventninger og mål.
På dette gå-hjem-møde kan du høre om det nye dialogredskab ’Fælles om en god skolestart’, som EVA netop har lanceret. Se dialogredskabet her.

Desuden kan du høre om Børnerådets nye undersøgelse af børns forventninger til skolestarten og adjunkt Anja Hvidtfeldt Stanek fortælle om sin forskning inden for overgange fra børnehave til skole.

Vi afholder gå-hjem-møderne i Eigtveds Pakhus, København d. 19. september og i Torvehallerne, Vejle d. 23. september 2013. Begge dage fra 15-17. Det er gratis at deltage.

Program
14.30 Dørene åbnes
15.00 Velkommen
15.05 Børnefællesskabers betydning v. Anja Hvidtfeldt Stanek, Syddansk Universitet
15.30 Børns forventninger til skolestart v. Stine Lindberg Sørensen, Børnerådet
15.55 Pause
16.00 Præsentation af dialogredskab: Fælles om en god skolestart v. EVA
16.15 Erfaringer med dialogredskabet v. daginstitutionsleder Dennis Mathiassen,
fritidshjemspædagog Hideaki Kamio og børnehaveklasseleder Betina Lott
16.45 Farvel og tak for i dag


Tilmelding
Du kan tilmelde dig på www.eva.dk/gå-hjem-møde

søndag den 18. august 2013

Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne - 29. august 2013

Konferencen omhandler køn og uddannelse og har fokus på drenges problemer i uddannelse.
14. august 2013
Med udgangspunkt i drengenes situation gives teoretiske perspektiver på køn og uddannelse. Konferencen byder på oplæg og diskussion om emner som køn og krop, uddannelseskrav og kønsbårne identiteter samt køn på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Oplægsholdere er Christian Helms Jørgensen, Steen Baagøe Nielsen, Nanna Friche, Lars Ulriksen og Lene Larsen.
Konferencen afholdes i forbindelse med udgivelsen af antologien "Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne", der er redigeret af Christian Helms Jørgensen.
Tid: 29. august kl. 13 - 16
Sted: Roskilde Universitet, Store Auditorium
Arrangør: Roskilde Universitet
Pris: 350 kr. for deltagelse i konferencen inklusiv bog

tirsdag den 13. august 2013

Forskere: Folkeskolen forsømmer at bryde den sociale arv

Når de mindste klasser i disse dage har første skoledag, er deres faglige skæbne allerede beseglet. Skolegangen ændrer nemlig ikke nævneværdigt ved elevernes niveauforskelle. Og der, hvor skolen kunne gøre en forskel, gør den det ikke, mener flere skoleforskere.


søndag den 11. august 2013

Kommuners nye spareøvelse rammer handicappede børn

Flere kommuner vil flytte børn med handicap over til ny lov for at spare på budgettet.
Den tid er forbi, hvor forældre til et handicappet barn kan være sikre på en gratis plads i specialinstitution og gratis transport.Læs mere her